Rø kirke fra 1888

Den nuværende Rø kirke er bygget som en fri og noget større kopi af den gamle middelalderkirke fra o. 1200, der lå på det samme sted med skib, kor, apsis og tårn.

Beslutningen om at bygge den nye kirke blev besluttet i 1886 efter længere overvejelser. Først ville man prøve at nøjes med at nedbryde og genopbygge middelalderkirkens gamle magasintårn, efter at man slutningen af 1870’erne havde opdaget, at der var fare for, at det ville styrte sammen. Efter en synsforretning den 20. juni 1881 besluttede man at nedtage tårnet og derefter vurdere, om det også ville blive nødvendigt at nedbryde og genopbygge resten af kirken. I foråret 1883 havde man fået nedbrudt det meste af kirketårnet, og på baggrund af udtalelser fra teknikere og håndværkere valgte man i 1886 efter lange overvejelser i Rø sogneråd, i det særlige kirkesyn og i kultus- og kirkeministeriet at få opført en ny kirkebygning.

Rø kirke blev opført fra 1887 til 1888 efter tegninger udført i 1884 af arkitekt Mathias Bidstrup, Rønne. Bygmester Otto Bidstrup, ligeledes Rønne, stod for hovedentreprisen og leverede håndværkerne, mens havneingeniør, cand. polyt. Hans Zahrtmann, Nexø, foretog de statiske beregninger. Rø kirke stod færdig til indvielse den 18. november 1888.

Kirken er bygget i tidens nyromanske stil med rå, kløvede granitkampesten i varierende kvadre, fra et stenbrud ved Gudmingegård, og belagt med et skifertag.

Indvendigt var væggene pudsede og hvidkalkede med optrukne, påmalede "kvadre". Et fladt bræddeloft blev indlagt, ligesom kor og skib fik bræddegulve. Tårnets nederste etage blev kirkens indgang og kom til at fungere som våbenhus, hvorfra man via to symmetrisk anbragte rundbueåbninger blev ledt ind i kirkens skib. Prædikestol, døbefont og en del af det øvrige inventar fra den gamle bygning blev genopstillet, ligesom klokkerne atter kunne høres fra et højt, bredt hammertårn i vest.

Fragmenter af den gamle kirke, viet til Sankt Andreas, kan ses i våbenhus og tårnrum, bl.a. den gamle sydportal, kirkens midtersøjle og et par gravsten.

Restaureringen af Rø kirke 1972 -73

Arkitekt Rolf Graae stod for hovedistandsættelsen af Rø kirke, og kunstmaleren Paul Høm bistod med udvælgelsen af farver i kirkerummet. Restaureringen begyndte d. 24. juli 1972 efter at menighedsrådet havde fået godkendt projektet og bevilget et lån af stiftsmidlerne.

Da man restaurerede kirkens indre lod man kirkeskibet fremtræde i lette, lyse og venlige farver, mens selve korrummet blev den antikvariske del med mørkere farver omkring det røde alterparti.

I stedet for alterpartiet fra 1875 med et bulet og falmet billede af Kristus og den kananæiske kvinde valgte man at genbruge hoveddelen af gamle renæssancealtertavle fra 1610 med nadverindstiftelsesordene, der hang nede i kirken på nordøst-væggen og var blevet istandsat af Gudhjemmaleren Peter Simonsen i 1930. Den blev nu anbragt på sin gamle plads som altertavle, og bygmester Chr. Schou forsynede den med topstykke, og præst og kunstmaler fandt frem til en illustration på dette. Det blev det gamle kristne symbol JHS, med et kors oven på H' et, som er de tre første store græske bogstaver i navnet Jesus. Det kan også tolkes som en latinsk forkortelse for: J(esus) H(ominum) S(alvator), dvs. Jesus, menneskenes frelser, eller det kan tolkes på dansk som: Jesus, Herrens Søn.

Den gamle prædikestol fra 1601, som maleren Peter Simonsen havde restaureret i 1934 valgte man at beholde, selv om Mathias Bidstrup i 1888 havde tegnet en ny.

Opstillingen af kirkebænkene blev ændret, så der blev bedre plads til benene, og på sæderne lagde man skridsikre hynder i violet farve. Selve bænkene blev malet i lyse farver, og den franske lilje på gavlstykket blev belagt med ægte bladguld. Frobenius orgelet fik også andre farver. Derimod blev farverne på salmetavlerne fjernet, så man kunne se det fine træskærerarbejde, som den kendte bornholmske billedskærer Kofoed fra Rønne havde lavet.

Endelig oprandt festdagen, Fastelavns søndag den 4. marts 1973, hvor kirken kunne tages i brug igen.