Du er her: 

Vejledning til gudstjenesten under corona-tiden

Det glæder os meget at kirken nu er åbnet igen, selv om vi har mange nye forholdsregler at tage hensyn til. Vi har lavet et sæt retningslinjer til kirkegængere ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Klemensker og Rø kirke. 

Der er begrænset antal pladser på grund af de aktuelle afstandskrav - for tiden kan der i Klemensker kirke være 72 kirkegængere på "guvet" plus 15 på hver balkon. I Rø kirke må der maks være 34 kirkegængere. Retningslinjerne siger at vi skal have 2 meters afstand til personer man ikke deler hustand med.  Af samme grund har vi lagt sedler ud på de kirkebænke som ikke skal anvendes.  Samtidig er det en idé at vi forsøger at sidde forskudt af hinanden i forhold til dem på bænk foran og bag.  Familier må selvsagt sidde sammen.  

Nikolaj vil guide os om hvordan vi skal forholde os under altergangen. Vi anbefaler dog at vi går op til alteret i højre side af midtergangen, og ned igen i modsat side.  Og at vi også her er opmærksomme på at holde mindst 1 meters afstand til hinanden.

Håndsprit skal benyttes ved ankomst. Dersom man er testet positiv og/eller har symptomer på covid-19, bedes I om at holde gudstjeneste i jeres eget hjem via link her på hjemmesiden.

Vi indkører vores nye rutiner inden vi igen starter med kirkekaffe. Kirkens øvrige aktiviteter vil blive genåbnet i takt med at vi får gennemgået alle de sundhedsmæssige procedurer, og der vil komme mere information efterhånden som procedurerne falder på plads.